Intuitiv tarot til dig, der ønsker klarhed, vækst og forbindelse.
Kortene er små spejle, der minder os om, at sjælen eksisterer
- selv i en digital tidsalder.
Oplev magien i en session.
De 78 tarotkort har rødder i esoterisk kristendom, astrologi, numerologi og hermetisme, men tager som åndeligt redskab også farve af den tid, de bliver brugt i, og det menneske, der læser dem.
Mit navn er Philipa Eriksen. Jeg blev født i 1988 og voksede op på Fyn med en naturlig interesse for spiritualitet, musik og litteratur.
Som tarotlæser er mit mål at åbne dig op – at støtte dig i at styrke forbindelsen til din egen sjæl, så du kan navigere i livet med lethed og retning.
Tarotkortene har været en trofast ledsager for mig i over 10 år, og jeg håber at kunne inspirere dig – ikke kun gennem en personlig læsning, men også til selv at opbygge et forhold til kortene.
Jeg har en kandidatgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet (2016), og jeg tror på, at de historier, vi fortæller os selv, former vores liv. Heldigvis kan de altid skrives om.